En holistisk tilgang til personlig udvikling og større bevidsthed
Jeg hedder Anette Toftgaard, og jeg arbejder som coach og behandler. Mit arbejde udspringer fra et holistisk livssyn, hvor jeg ser mennesket som et samlet system – bestående af krop, nervesystem, bevidsthed, tanker, følelser og energi.
Jeg henvender mig til dig, der føler dig overvældet af livet, ude af balance eller har fornemmelsen af at have mistet dig selv. Måske står du midt i en krise, oplever stress, udbrændthed eller angst?
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du vil have uddybet de behandlinger jeg tilbyder, og om det kunne være noget for dig.
Kærligst Anette
Ingen af os forventer at kunne gå igennem livet uden sorg, ubehag eller livssituationer, der tager os væk fra det, vi kender.
Alligevel kan det opleves overvældende og på alle måder sårbart, når vi pludselig mærker det på egen krop. Fornemmelsen af at komme ud af kurs og miste balancen – måske endda os selv – kan være udfordrende.
Uanset hvordan du oplever din smerte, uro eller krise, er det vigtigste for mig, at du har tillid til, at jeg gerne vil hjælpe dig til at opleve mere ro, selvindsigt og fornemmelsen af at lande i dig selv igen.
”Husk, at når du begynder at ændre noget i dig, så begynder tingene også at ændre sig omkring dig!”
Jeg er uddannet Sofia Manning Coach – og er derudover også uddannet inden for traumeterapi, meditation, kinesiologi, TCM (traditionel kinesisk medicin forståelse) samt NADA-akupunktur.
Som noget helt unikt, har jeg udviklet min helt egen metode: Fromcare Signatur Behandling.
Fromcare signatur er et dybdegående og skræddersyet forløb, som kombinerer alle metoderne. Det overordnede formål er altid, at give dig en større bevidsthed på det der udfordrer dig – og ikke mindst hvorfor!
Hos mig handler det om dig. Om at skabe et forløb, der møder dig præcis dér, hvor du er – og som hjælper dig trygt og ansvarsfuldt videre.
Traumer kan låse os fast i en overbevisning om hvordan verden ser ud, og så bliver det den sandhed du lever fra.
Vi er så vant til at regne livet ud med hovedet. I kinesiologi taler vi direkte med kroppen – om dit sind tror på det eller ej.
Gennem coaching opdager du dine indre ressourcer, og får redskaber til at overkomme dine forhindringer.
Jeg hedder Anette Toftgaard, og jeg er uddannet indenfor traumeterapi, meditation, NADA Akupunktur, kinesiologi, traditionel kinesisk medicin forståelse- samt uddannet coach hos Sofia Manning Coach.
Jeg har arbejdet med TV i ca. 30 år, både foran og bagved kameraet. Senest har jeg været fast caster på DR Ung/DR, hvor jeg stoppede i september 2022.