Kinesiologi

Vi er så vant til at regne livet ud med hovedet. I kinesiologi taler vi direkte med kroppen

 

Kinesiologi er en behandlingsmetode, som sætter historien om dig og din krop, følelser, tanker og vaner i fokus. Den kan adressere og hjælpe dig til at opdage årsagen bag dine ubalancer og symptomer.

Metoden kan være gavnlig for dig, som befinder dig i en situation, hvor du føler at du har mistet kontakten til dig selv, har overhørt din krops signaler – eller troet at det med tiden, nok går over af sig selv:

Eksempler på ubalancer:

  • Stres
  • Angst
  • Udbrændthed
  • Livskriser
  • Indre uro
  • Fordøjelsesproblemer
  • Fysiske symptomer: Nakkespænding, hovedpine, mavepine osv
  • Uforklarlige smerter i kroppen
  • Konflikthåndtering
  • Manglende selvværd
  • Hjernetåge
  • Allergier
  • Hormonelle ubalancer
  • Søvnbesvær 
  • mm

 

Kinesiologi kan også være nyttig for dig, der ønsker at forbedre din generelle sundhed og velbefindende, eller ønsker at opdage og frigøre mentale og følelsesmæssige blokeringer. Læs hvordan jeg kombinerer traumeterapi med kinesiologi nederst på siden.

En krop og et sind i balance

Den grundlæggende metode indenfor kinesiologi, er muskeltestning. Den afdækker tilstanden i kroppens energisystem/meridianbaner, og kan dermed give dig et klart billede af hvilke ubalancer, der ligger bag dine symptomer – samt hvad der skal til, for at genoprette balancen, så dine egne ressourcer og selvhelbredende kræfter aktiveres. 

Kinesiologi og Traumer

Som udannet traumeterapeut, har jeg stor interesse og passion for netop dette område.

Et traume eller et ”aftryk”, som jeg ynder at kalde det, er et tidligt minde, som ubevidst stadig påvirker dit liv og styrer dine valg i nutiden. 

Dit aftryk er ofte forbundet med en følelse. Det kan f. eks være ubehag, utryghed eller angst. Fordi du ubevidst prøver at undgå at mærke den smerte igen, så har du udviklet overlevelsesstrategier, der hjælper dig til at navigere udenom situationer der trigger det.

Et eksempel på en overlevelsesstrategi kan være, at du som barn har oplevet dine forældre skændtes. Det påvirkede dig så meget, at du indtil nu har gjort alt for at undgå konflikter, og derfor ubevidst er blevet en pleaser. Dermed har du undgået alt, hvad der minder om konflikter, så aftrykket af ubehag og utryghed ikke bliver trigget. Uanset hvor meget du prøver at undgå eller skubbe de ubehagelige følelser væk, så er de der stadigvæk.

Overlevelsesstrategier er nyttige i det øjeblik vi ubevidst skaber dem, men de følger os op gennem livet, indtil vi bevidst opdager hvor meget de styrer vores nutid, og dermed spænder ben, for det vi inderst inde gerne vil, og er. 

Derfor vil jeg gerne hjælpe og motivere dig til at opdage dine overlevelsesstrategier og gamle mønstre, så du kan begynde at rumme dig selv med alle de følelser du er. Det er et livsskifte, hvor du kommer i langt større kontakt med dit autentiske jeg.

Et traumeaftryk kan føre til stres, angst, livskriser, depression, manglende evne til at sætte grænser, tage valg, hamsterhjul-fornemmelse, pleaseradfærd, fysiske symptomer, søvnløshed, konflikter på arbejdspladsen og i parforholdet, manglende selvværd, fysiske symptomer som ondt i nakken, maven, hovedpine, søvnbesvær mm.

Kinesiologi kan via muskeltest hjælpe dig til at opdage de følelsesmæssige aftryk fra din fortid, som stadig fylder i din nutid. Når du får større bevidsthed, på det der ubevidst stadig fylder, vil du opleve at aftrykkene bliver mindre og mere neutrale i dit liv.

 

Er du interesseret i at høre mere — så kontakt mig her